Get Adobe Flash player

Den 1. Alder

Den Første Alder
Og fra den første alder berettes det, at Gudernes mødtes for at skabe Verdenen på Legemet.

År 0 – 500
Vogteren, som gruer for om Den Onde nu er endeligt død skaber Den Evigt Vågende, som skal våge over Den Ondes Legeme og holde øje med, at Den Onde ikke vågner. Med evigt åbne øjne betræder han gangene i Den Ondes Legeme for at se at den forbliver Uskabt.

Og Vreden ser Legemet, og føler sig fyldt med had og skadefryd. Og han skaber Brynbjergene i Nord og fylder Blodsøen Syd for denne med blodrødt vand til skræk og advarsel.

Stjernernes Herre vil lade sin Retfærdige Vrede ramme Den Onde, og han smider en stjerne mod Den Ondes Legeme, og det bjerg som det skaber i midten, er så fyldt med Stjernestøv, at det til alle tider vil tiltrække alt jern. Og han kalder det Centerbjerget, og lader det sikre, at Den Onde ikke kan rejse sig, selv hvis han skulle blive Uskabt.

Men Skovenes Dronning ser Legemet og finder det livsforladt og uden mulighed for at Folket kan bebo det. Og Hun lader det første liv spire og Skabelseskoven opstår mod Nordvest, og af Den Ondes Legeme spirer der liv og det er muligt at skabe Folket.

Månegudinden tager Stjernernes Herres Stjerner og flytter på dem, og de vil herfra aldrig stå stille, men altid reflektere de store ting, der sker i Den Ondes Legeme og skrive historien om Legemet, som det er.

Og Skriveren ser Legemet og forstår, at intet af det der sker må blive glemt af Folket, men ej heller skal det være muligt at få denne viden uden at ville søge det. Og således skabes Tavlesletten, en ørken af kridt, helt mod Syd, som skal beskytte stedet, hvor Viden skal gemmes.

År 500 – 1000
Skovenes Dronning ser igen Legemet og føler, at det stadig mangler liv. Og hun skaber en blomstrende, bakke-bugtende slette mod Øst, og den skal herefter altid være benævnt Den Grønne Dal, og skal være en gave til Folket.

Månegudinden så Legemet og så stjernerne og syntes ikke, at det var Lys nok til at vise det Fantastiske der er Legeeget. Hun ønskede mere lys, så hun skabte Det Store Lys, og ud af det Store Lys sprang Dag, Herre over det Det Store Lys. Og Det Store Lys bliver benævnt Solen. Dag og Månegudinden skabte sammen dansen mellem Månen og Solen, således de begge er på himlen til alle tider, men hvor Månen ved nogle trin i dansen, dækker for Solen. Og disse tider kaldes Nat og de øvrige trin kaldes Dag.

Skriveren føler at Legemeget er klar, og han skaber Visdommens Ø, som befinder sig ud for kysten ved Tavlesletten, og skal rumme al Visodm. Men kun de som har noble formål, kan finde den, for den flytter sig hele tiden. Men han frygter, at det ikke er nok, og derfor skaber han Dumhedens Sump, som sikrer, at de som ikke vil kunne håndtere den Visdom der er på Visdommens Ø, bliver fanget i Dumheden inden de når så langt.

Vogteren ser Legemet og ser de ting Guderne har gjort for at sikre sig, at Den Onde forbliver Uskabt. Og han føler, at det ikke er nok. Han vil dele Hovedet fra Kroppen på Den Ondes Legeme og hugger med Dødelighedens Kløver, som også var den, som bragte hans Endeligt. Men Vogteren blev blændet af det nyskabte Store Lys, og han huggede skævt og således blev Banekløften skabt. Og med hans ånde køler han Den Onde fod, og havet omkring, og skaber Kuldeklippen i havet af det pureste, hårdeste, stiveste vand. Og med Kuldeklippen ønsker han at lænke Den Onde.

Vreden ser på verdenen, og i hans Galskab ønsker han at våge over den, og han flår hans ene øje fra hans Form og sætter det på himlen til skue for alle som Vredens Øje. Men Det Store Lys overstråler Øjet, og således kan Øjet kun ses, når Månen dækker for Solen. Og for at sikre verdenen mod, at Den Onde nogensinde vil opstå, skaber han en mægtig havstrøm, Den Ondes Ånde, som flyder ind i Ondskabsgabet og i Svælget, en kæmpe Hvirvelstrøm, som suger vandet ned i en underjordisk sø, Mørkehavet. Og således sikrer han at Den Onde aldrig ville kunne trække vejret igen.

Stjernernes Herre er sur; hans stjerner bliver overgået og andre legemer, og hans Retfærdige Vrede er stå stor, at selve Vreden flytter hans øje dermod, og i midten af Legemet opstår De Sorteste Skyer – der er altid mørkt, pånær når hans lyn oplyser sletterne under dem.

År 1000 – 1500
Vogteren har set Skovenes Gudindes værk, og han ønsker at bejle til hende. Han higer derfor til at skabe noget i hendes billede. Så han lave dybe huller i Banekløften så de rækker helt ned til Underverdenen og kan bringe lys derned, og dermed gøre, at Skovenes Gudinde kan sprede hendes frugter over Underverdenen. Og han navngiver dette værk Gunstens Fauna. Og får at gøre det endnu smukkere tager han stjernestøvet fra Centerbjerget og spreder det over det hele Legemet, for at imponere Skovenes Gudinde. Og hun smiler til ham og i glædesrus skaber han den store Absslette, med græs og blomster.

Månegudinden ser på Legemet, og finder det kedeligt for Folket mangler. Og i hendes billede skaber hun De Første Folk, Lysbørnene kaldet Lumos. De er langlemmede, høje, med store åbne øjne og en strålekrans omkring hovedet.

Vreden føler og han mærker en ny følelse. Han forstår at som vrede ikke kan findes uden glæde, således kan bjerge og blodsøer ikke findes uden der er fordigt og grønt. Så han skaber et frodigt stykke land i Nord nær Brynbjergene, således at Brynbjergene virker vredere og hårdere. Han navngiver dette land Harmoniens Dale.

Den magt som Skovenes Gudinde besidder vokser, og i hendes hovmod ønsker hun at skabe større. Så hun skaber Kroneskoven, skoven bestående af kæmpetræer, hvert højere end 100 træer i højden og større end 100 træer i tykkelsen. Og hun føler magten fylde og beruse hende! Og hun bruger Kroneskoven som leje hvor hun forenes med Vogteren, og af deres lyst springer Hyrden.

Skriveren ser at der er ro i Legemet, og han kalder på Gæk, som har skjult sig siden Den Ondes fald, for han føler også, at der bude være plads til Gæk. Og Gæk ser Legemet og han føler lyst til at drille fylde hans væsen. Så i området op til Skabelsens Skov laver han Dødeskoven, en skov af stentræer og klippeblomster, så Folket der drager hen for at se Skabelsen Skov ser Dødeskoven, og tror Skovenes Gudinde ikke har skabt noget Smukt. Og han skaber De Sorte Snotøer, som altid vil ligge som advarsel omkring Den Ondes Ånde så ingen vil blive suget ind af strømmen, og bliver grebet af Vreden. Og han bygger disse af vulkansk aske, så de bliver sorte som kul. Og de af Lumos der rejser omkring i Legemet ser hans værk og de begynder at tilbede ham som deres gud, og vender sig mod Månens Gudinde.

Stjernes Herre skaber Lysets Bjerge i den venstre arm, og de vil altid lyse svagt, selv når Månen dækker for Solen.

År 1500 – 2000
Månegudinden skaber Stjerneøen til hendes børn, Lumos. Den er stjerneformet, dækket af smuk skov og strandsand, og hun samler krystaller i undergrunden, som de kan bygge en by af.

Vreden ser venstre ben af Legemet, og skaber skoven med evig-grønne træer altid dækket af sne, kaldet Rimland, for at vreden kan finde kulde at være i.

Stjernernes Herre hæver nogle af de stjerner han har smidt i havet op så de svæver over vandet, så de bliver til øer over højre skulder, og han kalder dem De Faldne Stjernes Øer.

Under De Sorteste Skyer skabes Tordenspejlene, en ørken bestående af glaskratere og årer af metal, hvor lynene fra De Sorteste Skyer springer og metalårerne gør det livsfarligt at færdedes for de som, er skabt af kød, og kun lynsalamanderne kan leve der. Men Hyrden ser stedet og ser, at der mangler liv, og beder sin fader Vogteren, om at skabe mere flora i undergrunden, svampe, rødder fra Kæmpeskoven og lignende, hvor Hyrden kan gøre det, som han ønsker. Og Vogteren forstår sin Søn, og han giver ham hans Ønske.

Skovenes Gudinde ønsker at fortsætte med hendes skaberværk og hun former den bakkede hede op ad Den Grønne Dal kaldet Hedehulerne.

Gæk ser Rimlandet og synes, det er for koldt. Så med hans ånde varmer han et lille stykke op. Og han kalder dette brændende varme sted for Hedeskoven, og de evig-grønne træer bliver afløst af palmer og tæt underskov.

År 2000 – 2500
Månegudinden gør Stjerneøen behagelig lun, ikke for varm, og ikke for kold, så Lumos vil føle sig hjemme. Og hun beskytter den, ved at sætte krystalklipper udenom øen, og de kendes ved navnet Frelsens Tinder. Og Lumos ser øen og føler et kald mod øen, og de drager dertil og bygger deres hjem, og de kalder det Lumia, og de opfører bygninger i det Krystal som Månens Gudinde havde givet dem.

Skovenes Gudinde er lunefuld og arrig over Gæks Døde Skov. Så hun laver Den Gule Ørken inden Den Døde Skov, og i den lægger hun en kæmpe oase kaldet Ørkenens tårer.

Gæk ser at landet er kedeligt, og han vil lade det bryde af floder. Og i bunden af landet laver han den mægtige Brune Flod, hvor vandet er brunt og klamt at se til, men smager vidunderligt. Og mod nord i Den Gule Ørken og Den Døde Skov flyder Den Tørre flod, som virker kedelig og livløs, selvom den slukker tørst. Og han leder medlemmer af Gækkesekten blandt Lumos bort fra Stjerneøen, så de kan få lov at nyde deres Gækkerier i fred, og de drager til De Faldne Stjernes Øer og her bygger de en by, kaldet Lyæk, hvor de forsøger at handle i Gæks billede.

Vredens Mørkesø var ved at blive overfyldt og han trækker en negl gennem undergrunden hvor vandet kan flyde, så det kommer rundt i hele undergrunden.

Vogteren hæver flere bjerge omkring Centerbjerget, og han kalder denne bjergekæde for Radbjergene, og op til radbjergene lagde han bløde bakker.

De Forenede Ånder har slået sig sammen for at gøre Legemet mere beboeligt. Og de skabte små frodige områder således af Legemet kunne beboes af flere væsner, så nogle også ville tage vare om De Forenede Ånder, for de var bange for at blive overset når Guderne var større og mægtigere.

År 2500 – 3000
Skriveren finder, at opgaven med at beskrive alting er for stor, og han har brug for hjælp. Og til det skabes Arkivaren, et mægtigt væsen som lever på Visdommens Ø. Han ser og ved alt, men han taler aldrig. Han er lille, uden hår, ansigtsløs og uden kendetegn. Han fører Skriverens bibliotek på Visdommens Ø på stentavler, således at de aldrig måtte forgå. Men Skriveren frygtede at Visdommens Ø var for sårbar, og han skabte Modvindssletten i højre ben, efter Kroneskoven for at sikre at det blev endnu sværere at komme til Visdommens Ø.

Vogteren ser i hjertet og føler, at det er for koldt og mørkt. Så han skaber en sø af Lava med floder af lava. Men trykket er for stort, så han åbner et hul i Legemet så Lavaen kan sprøjte ud, og dette hul benævnes Askelad.

Månens Gudinde har nu skabt ro og fred for Lumos, og hun keder sig. Så hun skaber Kedlen, en lavagejser af enorme dimensioner i kroppen, for Lumos at se på.

Skovens Gudinde ser Modvindssletten og graver dybt under den, fylder hullet med vand. Og frem af dette bruser Overflodssøen, for alle der fisker der, kommer hjem med fulde net, hvis de kan trodse Vinden som Skriveren har skabt.

Under jorden har Vreden travlt, og han trækker igen sine negle gennem klipperne. Men hans negl flækker, og floden deler sig i tre, og disse tre benævnes Raseriets Trefork, for således slem var hans arrighed over den flækkede negl.

Stjernernes Herre ser at Centerbjerget er belyst, og han dækker det med evige Lyn for at vise hans Retfærdige Vrede.

Og således sluttede Den Første Alder og Guderne følte, at Legemet nu var klar til flere Folk.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.